Tilbud til børn

 Den Åbne Dørs tilbud til børn bygger på følgende fire grundprincipper:

  • Vi arbejder for at styrke dialogen mellem mor og barn
  • Vi arbejder for at barnet kan trives under opholdet i Den Åbne Dør
  • Vi undersøger og afdækker barnets behov
  • Vi iværksætter aktiviteter, der støtter barnets trivsel og samspil med moderen

 

Metoderne i arbejdet med børn omfatter følgende:

  1. Samtale med kvinden om moderens og barnets fælles historie med fokus på barnet perspektiv
  2. Samtale med mor og barn hver for sig
  3. Løbende samtaler med kvinden og løbende mor-barn samtaler
  4. Fællesaktiviteter og udflugter for familierne
  5. Arbejde med Den Åbne Dørs interne børnebog for 4 til 8-årige børn
  6. Støtte i forbindelse med barnets samvær med far
  7. Aflastning af kvinden gennem medarbejdernes aktiviteter med barnet/børnene
  8. Vedligeholdelse af kontakt til daginstitution og skole

Den Åbne Dør har et særligt rum, som er indrettet til aktiviteter med børn og med mulighed for aktiviteter i øvrigt med beboerne. Herudover er der i Den Åbne Dør et samtalerum, hvor psykologen fra Center for Udsatte og Familier gennemfører sessioner med børn.


  

 

 





 

Frelsens Hær | Kvindekrisecenter Den Åbne Dør | Hedebygade 30 | 1754 København V | Tlf: 3324 9103 | v582@sof.kk.dk